Jeg hedder Michael, jeg er 55 år og bor i Nyborg sammen med min kæreste Jette, som jeg
har kendt i mere end ti år.
Jeg er født og opvokset i Odense, men flyttede til Nyborg for otte år siden efter at have pendlet et par år frem og tilbage, fordi Jette boede i Nyborg.
Min plan var, at vi skulle flytte til Odense med tiden, men nu er jeg blevet så glad for Nyborg, at her bliver vi.
Jeg er far til to voksne drenge fra et tidligere forhold og oprindeligt uddannet som revisor og arbejder i dag som økonomidirektør hos FJ Industries.
Ja. Jeg har altid sagt, at jeg ikke skulle arbejde hos det offentlige. Men der endte jeg alligevel, da jeg begyndte som økonomichef på Letbane-projektet og senere blev udnævnt til økonomidirektør og tillige tiltrådte som fungerende administrerende direktør det sidste
halve år af anlægsprojektet, inden letbanen blev sat i drift.
Jeg havde i den forbindelse fornøjelsen af at overdrage nøglerne til togene til borgmesteren på den første tur fra Tarup til Flakhaven.
Du har skulle høre på meget, kan jeg næsten gætte på?
Jeg har skulle tåle lidt, ja. Der er ingen tvivl om, at når jeg var til netværk eller andre arrangementer og nævnte Letbanen, så var det altid en samtalestarter.
Der var meget delte meninger om projektet, og da hele opgravningsarbejdet gennem byen stod på, var
der nok flest, der var negative. Men det har ændret sig med tiden, efter togene begyndte at køre, og borgerne har taget letbanen til sig
Der var et stort pres på til sidst for at få anlægsprojektet gjort færdigt til de sidste
testkørsler op mod åbningsdagen, men vi oplevede utrolig stor opbakning fra bidragsyderne, herunder ikke mindst fra Odense Byråds og borgmesterens side.
Det er nogle meget kompetente folk, der sidder i det offentlige – både på rådhuset og i Transportministeriet, og vi havde gennem hele projektet en åben og konstruktiv dialog og gjorde os umage for at være på forkant.
Det var virkelig et mega fedt projekt. Når man er gammel Odensedreng at være med til, sammen med de bedste kolleger, at rive halvdelen af byen op og bagefter dække den med skinner og anden infrastruktur, og så få det hele til at fungere.
Det var vanvittigt spændende – en på opleveren og fedt at have været med til.
Jeg tror, mange af byens borgere er glade for det, den har taget med sig. Letbanen i sigselv er ikke byudvikling, men den har i høj grad bidraget til udviklingen af byen.
Odense Kommune har været modige og tilkøbt for eksempel belægning med den gule Odense
Klinke på mange af stationerne, så det passer til resten af byen, og der er også som tilkøb lagt græs mellem sporerne på 10 af de 14 kilometer letbanestrækningen gennem byen.
Det er en god, grøn historie, men det har også givet et godt look i byen. Der er samtidig blevet investeret i og skabt nogle helt nye bykvarterer, som dybest set ikke har haft noget med Letbanen at gøre, men som er opstået som følge af den.
Jeg sagde fra starten, at jeg ikke ville være en del af driftsorganisationen hos Odense Letbane, for det er en helt anden opgave. Efter syv år med letbaneprojektet havde jeg et ønske om at komme tilbage til noget med produktion, salg, datterselskaber med videre og fik muligheden hos FJ Industries, hvor vi arbejder med at eksekvere på en spændende 5-års strategiplan med fokus på vækst, optimering af produktionen, udvikling af medarbejdere og følge den spændende udvikling omkring ESG.
Jeg lever meget efter nogle grundlæggende principper i mit arbejdsliv, blandt andet at være loyal, gøre mig umage og at gå den ekstra mil for at nå i mål med opgaverne.
Og det synes jeg, vi i den grad gjorde på letbaneprojektet og gjorde sammen som et team.
Der var en virkelig stærk teamspirit på projektet, hvor vi var 35-40 kolleger, der alle arbejdede i
samme retning.
Det har jeg taget med mig videre i mit nuværende job, hvor jeg udover atvære økonomidirektør også har ansvar for HR-delen, og her bruger jeg mange af mine
erfaringer fra letbaneprojektet i mit daglige virke og ledelsesgerning.
Jeg forsøger at holde et godt aktivitetsniveau. Jeg er blevet opmærksom på, at når man kommer op i alderen, stiger risikoen jo for at blive syg, så jeg vil gerne ud at røre mig tre-fire gange om ugen.
Herudover spiller jeg musik i min fritid.
Du spiller musik?
Ja, jeg spiller trækbasun. Jeg har spillet, siden jeg var 14-15 år og startede min ’karriere’ i Odense Skoleorkester.
På et tidspunkt i mit liv stod valget mellem at blive revisor, bankmand eller søge på konservatoriet. Jeg valgte den mere sikre vej som revisor, men jeg spiller stadig. Jeg har gennem årene være aktiv amatørmusiker og spillet i forskellige bands.
Nu spiller jeg i det lokale bigband i Nyborg, og så spiller jeg for øvrigt stadig morgenmusik med messingensemblet Trio Trut til blandt andet sølv- og guldbryllupper og andre festlige lejligheder
Hvis du spørger Jette, vil hun nok sige, at jeg går meget op i det, og at jeg har alt for mange skjorter.
Jeg vil gerne se ordentlig ud, og Ulrik har været med til at trække mig i en retning, hvor jeg godt kan skifte jakkesættet ud med et par pæne jeans og hvide sneakers og stadig synes, jeg ser ordentlig ud, også på kontoret.
Jeg nyder at handle hos Ulrik. Han kender min størrelse og stil og er god til lige at sende en besked, når der kommer noget hjem, han ved, jeg kan lide. Og så er han god til at identificere behov, jeg ikke selv vidste, jeg havde.
For eksempel har han lige lokket mig til
at købe en lyserød skjorte – den skal jeg lige vænne mig til ha ha…
Et stort tak til Michael Jalking for at stille op til 'Man of The Month'.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% på dit første køb
Vi bestræber os på at skabe værdi for dig, når du modtager vores nyhedsbreve.
Derfor vil du løbende kun modtage nyhedsbreve med nyheder, eksklusive events, inspiration og tilbud.
Velkommen til Ulrik Storm, og tak for at du vil være en del af vores univers.