Jeg hedder Mark Blæsbjerg. Jeg er 41 år, gift med Marianne og far til Vilhelm og Ellen på ti og otte
år. Jeg er uddannet erhvervsjurist og arbejder i dag som direktør i IT-virksomheden Chili Security.
Jeg er en rigtig Odense-dreng. Vokset op i Næsby og bor selv i dag i Odense med min familie.
Jeg arbejdede som erhvervsjurist ved Uhrenholdt, da jeg blev spurgt, om jeg ville være direktør i
catering-virksomheden Kai Thor (nuværende Smag&Smil, red).
Først tænkte jeg, at jeg ikke havde læst jura i fem år for at sælge frikadeller – men omvendt, hvis jeg ikke prøvede noget nyt, så ville der heller ikke ske noget. Vi vækstede og udviklede forretningen og endte med at sælge den til Niels (Thorborg, red) og Odense Sport & Event.
Så talte jeg med Bjørn, der er investor i Chili Security. De skulle bruge en til at drive det, men jeg vidste jo intet om IT. Bjørn sagde, at det ikkevar en forudsætning – det ville jeg lære. Og nu har jeg været der i fire år.
Har du så lært noget om IT?
Ja, det vil jeg sige, jeg har. Software er mange ting – det handler både om, hvordan det fungerer rent teknisk, hvilke behov der skal dækkes, men også de mekanismer, der er i en abonnementsforretning, hvor blandt andet Microsoft dikterer er stor del.
Da jeg startede hos Chili Security, udarbejdede vi en ny strategi. På det tidspunkt var det en etbenet forretning, men vi brugte tre måneder på at se på, hvordan forretningen kunne udvikle sig – og det indebar, at vi udviklede to nye forretningsben, vores Support Center og Chili Business, som i dag er en stor del af forretningen.
Helt vildt. Det er et område, hvor der er rivende udvikling. Der er ikke en dag, hvor der ikke sker
noget nyt. Teknologien udvikler sig hele tiden. Hvis man tænker ti år tilbage havde stort set ingen
hjemmearbejdsplads. Men i dag kan du have alt med dig alle steder, og din sikkerhed er i skyen.
Det er et stort ansvar at arbejde med IT-sikkerhed med den voksende cyber-kriminalitet?
Ja, det er et stort ansvar. Vi udvikler ikke selv software, men har udvalgt samarbejdspartnere, derudvikler de løsninger, vi tilbyder vores kunder. Derfor vil det være rigtig uheldigt, hvis det var vores skyld, at vores kunder blev ramt.
Og uanset hvad, så sker størstedelen af det, der sker, fordi nogen trykker på noget og ikke er opmærksomme – for eksempel ikke har to-faktor godkendelse på Facebook eller åbner en phishing mail.
Vores opgave er blandt andet at gøre opmærksomme på, hvad man gør og ikke gør og sikre, at deres backup kører.
Bliver kritisk infrastruktur ramt, er det ikke noget, vi har en andel i. Vi arbejder primært med private og SMV’er og sørger for sikkerhed på deres computere og for, at der er backup.
Jeg er meget analytisk og skematisk, og jeg arbejder bedst ved at lave en plan og følge den med bevidstheden om, at noget måske skal ændres eller redigeres.
Da jeg startede i mit første direktørjob i Kai Thor, kendte jeg forretningen rigtig godt. Jeg kendte
ejerne, og havde gennem årene, da jeg var lidt yngre, arbejdet lidt som freelancer, da Kai Thor blandet andet stod for at levere til store fester med +3000 mennesker.
Det var en kæmpe fordel for mig, da jeg i foråret ´14 sagde ja til jobbet.
Jeg brugte fire måneder på at lave en plan for at udvikle forretningen, og lige inden, jeg startede,
præsenterede jeg min plan, som blandt andet handlede om at vækste på frokostdelen.
Da jeg startede og trådte op på ølkassen, sagde jeg da også, at jeg godt ved, at alle ikke nødvendigvis ville være med på den nye rejse.
Til gengæld var det vigtigt for mig at lytte til alle, for
jeg ved, at man ikke får nogen til at engagere sig og rende efter en plan, hvis man ikke lytter.
Og da jeg stoppede, og medarbejderne holdt en tale, hæftede jeg mig ved, at de fremhævede min evne til altid at have fokus på, hvordan de havde det. Det var vigtigt for mig.
Som person er jeg en fikser.
Jeg har brug for at fikse det, hvis noget ikke spiller. Og det er uanset, om det hjulene på børnenes løbehjul, der knirker, eller om det er en kollega, der ikke har det ok.
Det påvirker mig, og jeg skal løse det.
Dem, jeg arbejder med, skal være glade og fungere godt. Jeg har været heldig altid at være omgivet af knalddygtige folk, der har haft lyst til at bidrage.
Men jeg giver mig også altid tid til at lytte – og samtidig have kæmpe respekt for, at de ikke nødvendigvis har lyst til at dele alt med mig. Men jeg prøver at være tæt på.
Jeg kan faktisk godt sætte pris på at være alene.
Jeg ser aldrig en film – det er spild af tid. Men så åbner jeg en flaske rødvin, gennemgår mailen og ser på, om der er noget, der kan optimeres.
Men er det at slappe af?
For mig er det. Jeg kan ikke bare ligge i en solstol og glo for eksempel. Jo, måske en dag, men så skal der også ske noget.
Heldigvis er jeg gift med en kvinde, som også altid har gang i meget. Og arbejdsmæssigt har jeg forståelse for, at ikke alle kan køre i det gear, jeg gør.
Det er også vigtigt for mig at italesætte. Jeg forventer ikke, at folk svarer mig, fordi jeg sidder og sender mails om aftenen, og at det lige passer mig at arbejde mellem 19 og 22.
Det er jeg meget bevidst om, ligesom jeg også sørger for, at folk holder ferie, når de har ferie. Og går på weekend uden at føle, de skal arbejde.
Jeg har bare selv et meget højt energiniveau.
Jeg kan nogle gange godt være en tidsoptimist, og jeg kan nogle gange have en holdning til, hvor lang tid ting skal tage.
For mig, er det ikke et opdelt arbejds- og privatliv. Jeg har bare et liv.
Og jeg føler mig privilegeret, fordi jeg har altid haft jobs, hvor jeg var glad for at være – og mine skift har gjort, at det er blevet noget andet, som har givet mig ny energi.
I mit lederjob er det helt sikkert at fokusere på medarbejderudvikling og på at skabe en endnu
sundere forretning.
Jeg arbejder med ’Rule og 40’, hvilket betyder at have en ambition om 40 % vækst målt på top- og bundlinje.
Personligt vil jeg gerne udvikle mine kompetencer som bestyrelsesmedlem. Jeg er blevet valgt ind i
Fynsk Erhvervs bestyrelse og sidder i flere advisory boards.
Det er noget, jeg gerne vil gøre mere af, og jeg føler, jeg har meget at byde ind med. Herudover dyrke de netværk, jeg er en del af og som jeg får meget ud af, fordi jeg møder andre dygtige mennesker, der kan inspirere mig.
Påklædningen betyder meget i forhold til den sammenhæng, jeg befinder mig i.
Lige nu er jeg i sommerhus, og så består den mest af shorts og t-shirt. Men i arbejdsmæssige sammenhænge er det altid skjorte og pæn påklædning.
Jeg kunne aldrig finde på at tage en krøllet skjorte på, og hvis jeg for eksempel er på netværkstur, stryger jeg altid mine skjorter, inden jeg pakker dem ned.
Jeg pakker også alting i poser, så jeg er klar til at komme videre ha ha…
Jeg kan godt lide at handle hos Ulrik Storm, det er et skønt sted at komme, og de altid meget gæstfri. Det er fedt, at nogen gør noget for byen og gør noget anderledes. Og det formår de virkelig.
Et stort tak til Mark Blæsbjerg for at stille op til 'Man of The Month'.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% på dit første køb
Vi bestræber os på at skabe værdi for dig, når du modtager vores nyhedsbreve.
Derfor vil du løbende kun modtage nyhedsbreve med nyheder, eksklusive events, inspiration og tilbud.
Velkommen til Ulrik Storm, og tak for at du vil være en del af vores univers.