Jeg bygger hjem. Punktum.
Og derudover er jeg ikke så vild med at fortælle om mig selv ha ha…
Prøv alligevel…
Ud over at eje virksomheden Eksklusiv Byg, så er jeg gift med en meget sød kvinde, der hedder Trine, og jeg er far til to børn, en dreng på 17 og en pige på 20.
Jeg er født i Polen, men kom til Danmark, da jeg var seks år.
Jeg startede Eksklusiv Byg i 2007 med et ønske om at fokusere på kvalitet og godt håndværk.
Jeg har gennem årene erhvervet mig en ekspertise i at ombygge og renovere i overensstemmelse med husenes sjæl, stil og alder.
Kort og godt, så finder jeg stor tilfredsstillelse i at komme med gode ideer og løsninger, så mine kunder får det bedste. Jeg står selv for alle projekterne.
Engang var vi næsten 30 mand i virksomheden, men jeg har fundet ud af, at jeg er bedst alene, og så hyrer jeg de dygtigste underleverandører ind.
Men i virkeligheden passer jeg slet ikke ind i den her branche.
Nej. Det er hårdt at være entreprenør i håndværkerbranchen – der er meget negativt blandt håndværkere.
Når det handler om mennesker og håndværk, så er der ikke nogen, der er fejlfri. Jeg siger altid ude hos kunderne, at alle laver fejl, men det vigtigste er, at vi står der samme dag og udbedre tingene, og det kan nogle gange være svært, når man arbejder med håndværkere. Den standard, der er naturlig for mig, er ikke nødvendigvis naturlig for de fleste. Derfor er jeg også gennem tiden kommet ud i twister, som jeg selv synes, jeg har haft for mange af.
Dog er jeg de seneste år selv blevet mere large og er kommet ned i et tempo, hvor der er mere ro på. Det giver mere overskud til at håndtere såvel kunder som underleverandører.
Det er en branche, hvor alle prøver at snyde alle og ikke tænker i det større perspektiv. Men jeg kan læse folk og gennemskue dem og kan se når folk, de lyver. Og det rammer mig, så derfor prøver jeg altid at finde folk, der har noget mellem ørene og er gode både følelsesmæssigt og håndværksmæssigt.
Og det synes jeg, jeg lykkes med.
Når folk indretter smukke huse helt forfærdeligt.
Ej, det er måske lidt tarveligt at sige, men når jeg sidder og kigger salgsannoncer – hvilket jeg tit gør – så ser jeg bare nogle frygtelige eksempler, hvor man slet ikke har kigget på huset stil og sjæl.
Når jeg samarbejder med mine kunder, er jeg også meget kontant. Jeg siger min mening, og det sker indimellem, at kunden holder på en idé, jeg ikke synes er rigtig.
Så beder jeg dem tænke sig om, og så vender de ofte tilbage og kan godt se, at jeg havde ret.
Vi er vel nærmest flyttet hvert 5-6 år, fordi jeg finder nye projekter at kaste mig over.
Men nu har Trine sagt, at her, hvor vi bor, her bliver vi boende. Og det passer også meget godt med, at jeg er faldet mere til ro de seneste år og godt kan se værdien i at være tilfreds dér, hvor man er.
Jeg går altid efter smukke gamle huse fra 1900-tallet med smukke detaljer og sjæl. Jeg er ikke til nybyggeri.
Det må være angstprovokerende at få besøg af dig som ven?
Ha ha, ja. Ej, faktisk er næsten alle mine venner også nogen, jeg har lavet noget sammen med.
Jeg har en tendens til at blive venner med mine kunder, og det skal man selvfølgelig passe lidt på med, for så kan de med at tage ordentlig betaling for tingene pludselig blive svært.
Jeg ved det ikke. Den er i hvert fald ikke kommet ind med modermælken.
Hvordan er du vokset op da?
Jeg kommer fra virkelig fattige kår i Polen. Vi boede i verdens mindst landsby, og inden jeg kom til Danmark, havde jeg ikke set en bil og ikke smagt en sodavand – hold kæft, at få en rød sodavand… Det var en by, hvor der kørte hestevogne, og vi havde toilet i gården. Min mor blev gift med en mand, og vi endte i rækkehus i Højstrup, hvor vi var otte børn.
Så fik jeg en cykel og har vel cyklet siden, jeg var 7-8 år. Jeg elskede at cykle og endte med at blive cykelrytter. Jeg cyklede ind til, jeg var midt i 20erne og blandt andet været med landsholdet til verdensmesterskabet.
På bane har jeg sat både dansk og nordisk rekord.
Nej, men jeg har en cykel, der står på lageret. Cykelsporten har givet mig meget, blandt andet en stærk vilje, men det er meget en egoistsport, og jeg er langt fra at være en egoist. Jeg tænker altid på andre før mig selv. Og jeg græd f.eks. til Nik & Jay på stadion i lørdags.
Du græd til Nik & Jay?
Ja, du ved. De har også været gennem meget og står dér, og deres historie er bare så fed.
Og så så jeg mig selv stå med dem, jeg elsker, min kone og mine bedste venner, og det ramte mig bare lige, at jeg simpelthen har det så godt.
Jeg værdsætter virkelig mit liv og hvor, jeg er nu. Jeg går mange ture og kan se op i himlen og bare sige tak.
Tingene giver mening midt i, at der er så meget bullshit rundt om i verdenen. Jeg har fået mange tæsk gennem livet, og jeg husker alt, men jeg er meget taknemmelig.
Et stort tak til Marek Dabrowski for at stille op til 'Man of The Month'.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% på dit første køb
Vi bestræber os på at skabe værdi for dig, når du modtager vores nyhedsbreve.
Derfor vil du løbende kun modtage nyhedsbreve med nyheder, eksklusive events, inspiration og tilbud.
Velkommen til Ulrik Storm, og tak for at du vil være en del af vores univers.