Jeg hedder Torben Nielsen og er 53 år og gift med Christina, som jeg har været sammen med siden 1990.
Sammen har vi tre børn (16, 18 og 22) og bor i Nyborg.
Jeg har været i radiobranchen hele mit liv, og for tre år siden var jeg med til at starte B&O butikken i Odense og Drewsens (som nu hedder Drewsens l Champagniet), som jeg ejer sammen med to andre partnere, hvor jeg står for den daglige drift i B&O butikken.
Jeg spiller padel, løber og står på vandski. Og så er jeg blevet OB fan.
Det kom ind med modermælken, fordi mine forældre havde en elektronikbutik. Min far siger, jeg solgte mit første fjernsyn som seks-årig.
Jeg sad og spillede et computerspil, og så kom der en mand og spurgte, hvad det kostede. Jeg læste på skiltet, og så købte han det.
Jeg har altid efter skole – både folkeskole og handelsskole – arbejdet i mine forældres butik. Ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg havde lyst.
Jeg fandt ud af, at jeg var god til det.
Hvad gør, at du har talent for det?
Det er snakketøjet. Og at jeg er servicemindet og god til at lære mennesker at kende.
Det handler meget om at skabe relationer, og så den service, vi tilbyder. At vi skaber en kundeoplevelse i luksusklassen.
Vi tager for eksempel gerne hjem til kunden og hjælper med at finde den rigtige løsning. Vi deltager i mange netværk, og så oplever jeg, at B&O er et brand, som mange har en holdning til og gerne vil tale om – selv når jeg er til forældremøder. Der er altid en holdning til, om det er pænt eller grimt. Billigt eller dyrt.
Det er i hvert fald dyrt?
Nej, men det koster mange penge.
Det er det eneste produkt, der har et flot design, god kvalitet og nem betjening og kan holde i mange år.
Det er det eneste produkt, hvor du kan udskifte dele, så det kan holde i op til 50 år.
Hvordan har det så været at starte butikken i Odense?Jeg glædede mig helt vildt og fik mere travlt end forventet. Jeg oplevede, at vi blev godt modtaget i de forskellige netværk, såsom OB og HCA Festivals. Så det har været en succes.
Og det er rart at komme til en større by, hvor jeg kan ansætte nogle dygtige folk, så det ikke er mig, der skal drive det helt alene.
Jamen, det går godt. B&O butikken er jo den ene del – det er vores højsæson nu, hvor folk er indenfor og skal forkæles med god lyd. Og så har vi Bankboxen, som man kan leje til events, og restauranten Drewsens.
Her har jeg lavet en samarbejdsaftale med Dorte Varde fra Champagniet, hvilket jeg er rigtig glad for. Dorte har en profil, jeg godt kan lide – hun har styr på sine ting, ved noget om champagne og har passion.
Og jeg kan godt lide folk, der har passion for ting.
Hele dit liv har handlet om at gå den vej. Har der været nogle udsving?
Der har ikke været nogle udsving. Det er sjovt, for vi var til forældremøde med en af vores børn om at vælge sin vej i 8-9. klasse. Og jeg tror, at da jeg sad i 8-9. klasse og sagde, jeg skulle være radiomand, så er jeg den eneste, der stadig er dét, jeg ville være.
Det har altid ligget i kortene.
Nej det gør jeg ikke. Men jeg drømmer om at få skabt en kultur hos os, hvor jeg kan gøre mine ansatte hooked på at arbejde med B&O i mange år. Og der synes jeg, vi har fået nogle folk, som godt kan forestille sig at fortsætte den vej og overtage mit job en dag.
Så min drøm er, når jeg bliver ældre at kunne gå ned i tid og kunne tjekke ind og mødes med kunderne. Jeg ser mig ikke i andre brancher. Det kan jeg slet ikke forestille mig.
Ved, at de hver især oplever at få succes med dét, de gør. Det giver en god teamånd. Jeg har fra dag 1 sat mit hold op som et fodboldhold.
Du skal have nogle angribere, der sælger varerne. Du skal have en midtbane, der sørger for, at en masse ting fungerer i dagligdagen –passe butikken, svare telefonopkald, tage imod reparationer etc. – og nogle målmænd, der sørger for at montere ude ved kunderne.
Jeg ser på, hvor er holdet nu? Hvem gør hvad? Det er vigtigt, at alle forstår, de er vigtige. Alle pladser på holdet er vigtige. Det synes jeg, vi er gode til. Vi kører også fælles provision, så det bliver en holdindsats. Vi løfter som et hold, så der ikke kun er én, der er ude på at score målene.
Du virker meget rolig og målrettet. Bliver du nogensinde bekymret?
For et år siden blev min kone syg. Hun fik en mindre hjerneblødning. Og det giver et break i livet, hvor man lige stopper op og tænker: Hvad er det, der foregår? Hvad er det, der sker i livet? Hvorfor gør vi, som vi gør, hvor jeg farer rundt? Her tog jeg en uge fri for at være sammen med hende og passe på hende.
En hel uge? (spurgt lidt ironisk)
Ja, en hel uge var jeg sammen med hende… (Torben griner lidt forlegent). Så tænkte jeg: Nu tager jeg tilbage på arbejde, og så vil jeg tage lidt tidligere fri, men det er bare svært.
Hvorfor er det svært?
Inden klokken ti i dag, havde jeg tre kunder, der ringede til mig…
Men er de vigtigere?
Nej, det er de bestemt ikke. Så derfor er jeg også blevet bedre til at sende dem videre. Så alle de, kunder, der ringede, har jeg givet videre til andre, hvor jeg før i tiden ville tage dem selv. Så det har jeg lært.
Jeg følte en skyldfølelse. Jeg kunne ikke forstå, det var hende, det skulle ramme. Det var mig der styrtede rundt, og hun havde et mere roligt liv. Jeg havde helt dårlig samvittighed. Og så var det hende, der blev syg. Og jeg tænkte: Hvorfor sker det her for os?
Jeg talte med anden, der var blevet meget alvorligt syg, og det fik mig til at tænke: Hvad er der egentlig galt med Christina? Hun taber hælen lidt, når vi går. Talen er helt tilbage. Hun skal sove til middag hver dag, og så er hun frisk. Så vi er nået dertil, hvor vi siger, at vi faktisk er heldige, der ikke er sket mere.
Det der med at gå og være sur og trist, det kan vi ikke bruge til noget. Vi er heldige. Vi har lavet livet lidt om, og vi fokuserer på det, der er vigtigt. At vi har en hverdag sammen.
Fik det dig til at reflektere over de valg, du har truffet?
Jeg er blevet bekræftet i, at jeg er det rigtige sted og sætter pris på det. Men jeg har dårlig samvittighed over, jeg arbejder så meget, for jeg vil gerne hjem til hende.
Det forsøger jeg også at lave om på. Og derfor holder jeg fri i morgen og holder fri hveranden lørdag.
Hvordan tog børnene det, da hun blev syg?
Det var det sværeste. Den køretur hjem til fra Odense til Nyborg. At skulle fortælle børnene og mine svigerforældre det. Det, at komme ind i stuen og skulle være stærk og sige, at det hele nok skulle gå – ej, nu bliver jeg helt ramt igen – det kunne jeg næsten ikke.
Det var svært.
Har det fået dig til at reflektere over din egen dødelighed? Det at skulle nå nogle ting?
Jeg er blevet mere bevidst om at skulle holde mig i form. Spise rigtigt, ikke drikke for meget alkohol.
Men jeg er ikke bange for at dø. Jeg vil bare have vi lever livet og har det godt. For at lægge sig i sofaen og passe på – det kommer ikke til at ske. Jeg har sagt til min kone, at vi skal leve livet og nyde det. Og det gør vi.
Jeg går lidt op i min påklædning…
Jeg kan se, du er velklædt?
Det er mit arbejdstøj. Jeg siger til mine ansatte, at de skal se neutrale ud. De må ikke stikke ud – hverken positivt eller negativt. Sådan skal det være i en butik.
Men min påklædning betyder meget for mig, og det er noget jeg bruger en del penge på. Jeg handler hos Ulrik Storm, for jeg kan godt lide at komme ind og få god service. Ulrik kender mig og ved, hvad jeg gerne vil have.
En stort tak til Torben Dalum Nielsen for at stille op til 'Man of The Month'.
