Jeg har faktisk tænkt meget over, hvad vinklen på dette interview skulle være. Men for at starte med det professionelle, så har min karriere altid været drevet af en passion for strategi, transformation og ledelse. Jeg har haft ansvaret for store, komplekse IT- og forretningsprojekter på globalt niveau og har ledet teams på flere hundrede medarbejdere fordelt over forskellige kontinenter.
Min rejse startede i IBM, hvor jeg fik et solidt fundament inden for IT og forretningsdrift, altid med kunden i centrum. Gennem årene har jeg arbejdet med at optimere driften, drive strategiske initiativer og lede transformationsprojekter, der har haft direkte betydning for virksomheders vækst og succes.
Senere fortsatte jeg min karriere hos DSV inden for forretningsintegration og transformation, hvor jeg som direktør stod i spidsen for et stort integrationsprogram i forbindelse med virksomhedsopkøb. Her handlede det ikke kun om teknologi, men i høj grad også om mennesker – at sikre en gnidningsfri overgang for organisationer og medarbejdere i et globalt setup. Det var en krævende, men utroligt lærerig periode, hvor jeg virkelig fik skærpet mine evner inden for ledelse, forandringsstyring og strategi.
Jeg har altid haft en skabertrang. For ti år siden tog jeg på en sejltur med en god ven, hvor vi talte om forskellige ideer. Det blev startskuddet til vores softwarevirksomhed, hvor vi udviklede softwareløsninger til hoteller verden over. Vi gik hårdt ind på vækst, hvilket bragte os til England og Mellemøsten. Den danske del blev dog lukket ned, og virksomheden fortsatte i England og Dubai uden mig. Det var en naturlig udvikling og en mulighed for at fokusere på nye eventyr.
De seneste to år har jeg været heldig at kunne arbejde sammen med min hustru, Nele, på forskellige projekter. Vi har blandt andet arbejdet med et større projekt for grøn omstilling og videreudviklet Harry’s Place, som er en af Danmarks ældste pølsekoncepter. Det har været fantastisk at drive projekter sammen, selvom det også har været en hård balancegang mellem arbejde og familieliv.
Hvordan?
Der er rigtig mange, der har kigget og tænkt: Hvordan kan de det? Og det kan ikke være for alle og enhver. Det, der har været positivt er, at vi de seneste par år også har udvidet familien samtidig med, at vi har arbejdet på de her projekter. Vi har kunnet aflevere og hente børnene sammen, og det ser man ikke mange forældrepar gøre. Men det er en udfordring at finde balancen i for, hvornår man skal lægge laptoppen væk og ikke tale medarbejdere hen over hovedet på børnene. Jeg synes dog, vi er lykkes rigtig godt med at finde balancen, og de projekter, vi har arbejdet med, er også lykkes rigtig godt.
Jamen, jeg er 46 og har været sammen med Nele i snart otte år. Sammen har vi to børn, Ava på tre og Harvey på 1 år, og så venter vi en lille pige til juni. Herudover har vi Mathilde og Alexander, på 12 og 11, fra vores tidligere forhold, så til sommer er der fem børn.
Jeg føler, jeg har en helt anden ro end tidligere. Og den er vigtig, fordi vi balancerer familien og arbejdet på den måde, som vi gør. Men både Nele og jeg er passionerede mennesker. Jeg kan vildt godt lide at sætte projekter i søen, jeg brænder for transformation, og vi er begge nogle mennesker, der ikke kan sidde stille.
Vi købte et hus i Vedbæk for et år siden, tæt på vandet. Det er et hus, der skal renoveres og bygges til, og det var der nok mange, der havde ventet med, når de også står og venter en lille baby. Men vi ser det ikke som en udfordring. Og det skræmmer os ikke, at vi sætter barren lidt hårdt. Vi har dog indført en 48 timers regel, som går ud på, at vi skal sove 48 timer på en ide, inden vi kaster os ud i det.
Jo, det ER hårdt. Helt ærligt, så er den her periode noget af det hårdeste, jeg har oplevet – at blive vækket klokken fem hver morgen. Det siger vi også til hinanden. Det, at man bliver vækket mange gange om natten og ikke får sin søvn, er noget, vi kan mærke, vi kan blive vanvittigt pressede af. Og vi mærker, vi ikke er udødelige.
Med andre ord: Vi mærker begge, at det er benhårdt for tiden, men vi er også privilegerede. For når folk ser os være ude og spise sammen eller tage to-tre dage til Spanien, så er det fordi, vi har fantastiske bedsteforældre omkring os, som gerne vil tage fra. Det er nemlig noget af det, der har været vigtigt for os. Vi er levemennesker, og vi fylder vores batterier op med de små momenter, som vi holder fast i.
Nele og jeg har været sammen i syv år, og jeg tror, det er rigtig godt for vores forhold, at vi ikke kastede os ud i alle de projekter til at starte med. Vi har lært at kommunikere meget åbent, og det er vi blevet rigtige dygtige til. Vi har det sådan: Sig hvad du har brug for! Så når man står der og er rigtig træt, så sig du er træt og går ind og sover, for det er ok. Og det bliver også vigtigt, når der kommer en baby lige om lidt.
I dag står jeg et sted, hvor jeg arbejder på at finde en stabilitet i mit arbejde. Jeg har arbejdet på mange forskellige projekter de seneste år, og det har en masse fordele, men også en masse ulemper. Og det handler meget om at skabe stabilitet og struktur. Det at være selvstændig er virkelig en gave, men der er også en bagside af den medalje. Og det handler om, at man skal være meget på i modsætning til andre mennesker. Jeg elsker at tappe ind i iværksætter verdenen, og det har givet mig utroligt mange fede oplevelser. Men det, jeg drages af, når vi taler struktur og stabilitet, handler om at komme tilbage til en større virksomhed, hvor hjulene også kører videre, selvom jeg tapper ud et øjeblik for at kigge efter børnene.
Jeg blev spurgt: ’Hvis du sammenligner dit arbejdsliv med Tour de France – har du så stadig nogle udbrud i dig eller kører du ind i feltet? Det var et fedt spørgsmål.
Hvordan ser du det så?
Jamen, jeg er i den sidste tredjedel af mit arbejdsliv, og jeg ser ikke mig selv som en del af feltet. Jeg har masser af udbrud i mig, og jeg brænder for at skabe en masse resultater samtidig med, at jeg balancerer min familie.
Det er ret sjovt. Nu nævnte jeg det med at sejle i starten, og jeg elsker at sejle. Men livet byder på en masse, og der sker nogle ting, hvor man ændrer kurs. Vi solgte båden for to år siden med den indsigt, at det ikke gav mening at bruge så lang tid på at forberede den til sæsonen og så kun sejle to gange. Og det kan jeg godt savne.
Så elsker jeg at lave mad, og hvis du spørger min familie, er jeg ret god til det. Men for at være helt ærlig, så er der meget lidt tid til mig og mine aktiviteter.
Vi er flyttet tæt på vandet, og jeg så mig selv blive sådan en, der vinterbader hver morgen. Det er ikke sket endnu. Men lige nu handler det om arbejde og familie, og det er en prioritering. Vi har fået børn så tæt på hinanden, og nok er det hårdt lige nu, men det er også en prioritering, og de får så meget glæde af hinanden med tiden.
Jeg kan godt lide at være godt påklædt. Jeg er en person, der skal opleves live – sagt med et glimt i øjet. Men jeg foretrækker at møde folk face to face, fordi jeg er en, der kommer med en vis karisma og god energi. Og det hænger naturligvis også sammen med at være godt påklædt. Jeg har tidligere gået meget med skjorte og slips i den cooperate verden – nu er det blevet mere casual.
Jeg blev spurgt: ’Hvis du sammenligner dit arbejdsliv med Tour de France – har du så stadig nogle udbrud i dig eller kører du ind i feltet? Det var et fedt spørgsmål.
