Jo. Jeg er vokset op på Fyn og boede der, indtil jeg var omkring 20 år. Dengang fyldte fodbold meget i mit liv. Jeg håbede, at jeg skulle være professionel fodboldspiller i OB. Det var ikke sådan, at jeg troede, det var sikkert, men det var min store passion, håb og måske lidt urealistiske drøm, jeg arbejdede hen imod.
Da det gik op for mig, at talentet nok ikke rakte hele vejen, var det et naturligt valg at fokusere på noget andet. Jeg flyttede derfor til Aarhus for at studere.
Hvad betød det skifte for dig?
Det var et stort skifte. Fodbold havde fyldt det meste, og pludselig skulle jeg finde en anden retning. I Aarhus studerede jeg i flere år og endte med at bo der i omkring ti år. Jeg tog en bachelor på AarhusSchool of Business og senere en cand merc. med fokus på industrielt indkøb og markedsføring via Københavns Universitet på en underafdeling i Herning.
I mit sidste studieår fik jeg et studiejob hos Vestas i deres HR-afdeling. Det var meget langt væk fra den retning min uddannelse havde, men jeg havde en tidligere klassekammerat i afdelingen, som fik mig anbefalet til en stilling. Jeg sad i HR-afdelingen i et års tid, hvor jeg fik indblik i organisationen og ikke mindst hvilke stillinger, der blev åbne.
Efter jeg blev færdig med studiet, opstod der er en stilling i vores indkøbsafdeling i Vestas, hvor jeg efterfølgende arbejdede i et par år. Undervejs begyndte jeg dog at få lyst til at rejse og prøve noget andet, inden jeg bandt mig for meget.
Og så valgte du at sige op?
Ja. Jeg spurgte, om jeg kunne få orlov, men det kunne ikke lade sig gøre. Så jeg sagde op og rejste i tre måneder. Jeg var i Sydafrika, New Zealand og Australien og Singapore.
I New Zealand rejste jeg sammen med en af mine gode venner og mens vi var afsted, havde jeg jobsamtaler med LEGO over Skype. Det var lidt kaotisk – første samtale efter en lang forsinket flyrejse, hvor vi kørte forkert i en lejebil, og en anden efter at have været på hvalsafari og svømmet med vilde delfiner hele dagen. Men det endte med, at jeg fik jobbet, mens jeg stadig var ude at rejse.
Min LEGO-karriere startede i en global afdeling, hvor jeg sad som Senior Logistic Analyst for vores europæiske distributionscenter, og havde ansvaret for lageranalyse, exit management osv.
Senere arbejdede jeg med træning af salgsorganisationer, hvor jeg rejste rundt og underviste i lagerstyring og planlægning. Det betød en del rejser – blandt andet til London, München, Milano, Moskva og USA.
Efterfølgende kom jeg tættere på markedet og arbejdede mere direkte med kunderne. Det var blandt andet Føtex, Bilka, Legekæden osv., hvor vi hjalp dem med at planlægge deres flow og optimere deres lageromsætningshastighed.
Min mor var syg gennem flere år og døde i februar 2014. Efter hendes død boede jeg hjemme hos min far i en periode, samtidig med at jeg arbejdede hos LEGO. Det var godt for os i begge i forhold til at få bearbejdet den store sorg det var at miste.
I den periode blev det tydeligt for mig, at det snart var tid til at jeg skulle hjem at overtage virksomheden.
Nej, ikke på det personlige plan. Selvom jeg er vokset op på Fyn, lå mine voksne relationer omkring Aarhus. Så det var ikke uden udfordringer at flytte tilbage. Men arbejdsmæssigt gav det mening i forhold til virksomheden.
Når du siger “hjem” – hvad mener du så
Hjem til familievirksomheden.
Jeg tror, der var noget timing i det. Både i forhold til, hvor virksomheden var på det tidspunkt, og i forhold til hvor jeg selv var. Virksomheden var ikke størrelsesmæssigt til, at jeg kunne komme ind i den rolle, jeg har i dag.
Samtidig havde jeg også et behov for at komme ud og prøve noget andet. Jeg tror, det var sundt for mig at arbejde i nogle større virksomheder og se, hvordan tingene bliver grebet an dér. At få nogle værktøjer og erfaringer med mig, som jeg senere kunne bruge.
Hvis jeg var kommet hjem tidligere, skulle jeg have haft en anden uddannelse, og jeg havde også været nødt til at have fingrene meget mere nede i det håndværksmæssige. Det var hverken det rigtige for virksomheden eller for mig på det tidspunkt.
Set i bakspejlet har det været både sundt og fornuftigt rent timingsmæssigt – for alle parter.
Hvornår startede du så i virksomheden?
Jeg startede i august 2017.
Det var meget anderledes. Men også det, der var interessant. Virksomheden var lille nok til, at jeg kunne arbejde bredt – med markedsføring, optimering, forretningsudvikling og strategi. Jeg sad ikke kun med ét snævert ansvarsområde.
Hvor tæt er du selv på produktionen?
I den første tid var jeg med i det praktiske. Hvis der var behov for hjælp i driften, kunne jeg typisk træde til og hjælpe ved at køre vareture. Det havde jeg også gjort tidligere i mit ”fjumreår”, så det var naturligt.
I dag er der kommet så meget tryk på, at jeg har kunnet trække mig mere fra det daglige i produktionen. Vi har fået flere folk ind til at tage sig af den del, og min rolle er blevet mere overordnet og udviklingsorienteret.
Der har været perioder, der har været hårde. Corona var en svær tid, og der var beslutninger, som var anderledes end dem, jeg havde erfaring med fra tidligere – blandt andet at skulle sende medarbejdere hjem, som havde været her i mange år, og som jeg ikke kunne love skulle tilbage. Den var hård.
Der har også været ændringer i ejerkredsen, hvor jeg har overtaget medejerandele. Det har været komplekst, men også en del af processen.
Ja, der var en turnaround. Vi havde investeret i branding, konceptudvikling og produktudvikling, og corona gjorde, at det tog længere tid, før resultaterne viste sig. Men siden har vi haft solid vækst flere år i træk.
Hvad har været kernen i strategien?
Fokus på egne produkter og kvalitet. Vi vil være blandt de bedste inden for de varer, vi selv producerer – etc. pølser, pålæg, bacon, sousvide, tørmodnet gris og krogmodnet okse. Det betyder, at vi ikke går på kompromis, heller ikke selvom det er mere tidskrævende, mere bøvlet og dermed også dyrere.
Vi langtidskoger, intervalryger, arbejder så vidt muligt uden allergener og nitrit. Det er bevidste valg.
Personligheden er helt central. Håndværk kan vi udvikle og lære vores ansatte, men det er vigtigt at vores medarbejdere har en positiv indstilling til at ville gøre sit bedste, udviser holdånd, tager ansvar og samarbejder. Det er vigtigt for os, at folk passer ind i måden, vi arbejder på.
Det fungerer godt. Vi supplerer hinanden på en ret naturlig måde. Min far har erfaringen og kender håndværket, virksomheden og markedet indgående. Han har været i det her hele sit liv og har et meget stærkt greb om både produktion og relationer.
Jeg kommer med nogle andre perspektiver – mere strategisk og mere udviklingsorienteret. Vi har haft et bevidst parløb, hvor han fortsat har haft fokus på det driftsmæssige og håndværksmæssige, mens jeg har arbejdet mere med forretningsudvikling, branding og struktur.
For ham er det stadig meget mere end et arbejde. Det er en hobby og livsstil.
Jeg elsker mit arbejde, men jeg er ikke på det samme antal timer, som han har været. Jeg har to børn og en kone, og jeg prøver bevidst at være mere til stede, end jeg selv oplevede, da jeg var barn.
Min kone arbejder også i virksomheden i dag, og det gør det lettere at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har en anden fleksibilitet, fordi vi ikke skal spørge om lov, hvis der er noget, der skal passes ind på hjemmefronten. Samtidig kræver det også klare rammer, når arbejde og privatliv er så tæt forbundet.
Jeg går ikke rundt i slagtertøj til daglig. Jeg har faktisk meget af det samme tøj på, som da jeg arbejdede hos LEGO. Jeg kan godt lide at være pænt klædt, også selvom jeg arbejder i en produktionsvirksomhed. Jeg er nok gået lidt væk fra jakkesæt-jakken, som jeg brugte mere i starten, og over i noget, der er mere afslappet – overshirts og skjorter for eksempel. Stadig ordentligt, men mere praktisk i hverdagen.
