Jeg er en meget social person. Jeg trives godt sammen med mine og vores venner. Jeg elsker, når der er fest og glade dage. Jeg er nok meget til at have gæster, være social og hygge. Jeg er også en familiefar, der kan spille computer med min yngste søn eller gå i haven med min kone.
Jeg er 52 år – og i min bedste alder ha ha..
Jeg er uddannet optiker og arbejder lige nu som direktør og partner ved Louis Nielsen i Koldig.
Vi bor i Hunderupkvarteret i Odense – 300 meter fra min yngste søns fodbold. Peter er 12 og elsker sin fodbold over alt på jorden. Herudover har jeg min datter Karoline på 15 og Johan på 20. Og så har jeg en datter, som jeg ikke har med min kone. Hun er 30 år og hedder Aimy.
Aimy er det dejlige resultat af et onenightstand, hvor jeg valgte at tage det fulde ansvar som far. Det har jeg aldrig fortrudt.
Jeg blev uddannet optiker i 1996 og har snart 30-års jubilæum. Jeg faldt for optikerfaget i skolernes erhvervspraktik. Vi skulle vælge tre ting og det blev: Børsmægler i New York, ejendomsmægler i København – og som sidste ønske tænkte jeg, at det godt kunne være, jeg skulle være optiker, fordi jeg havde set en optikerforretning om morgenen, da jeg kørte i skole. Og så kom jeg i praktik dér.
Det var megaspændende, for der var noget mystisk omkring det med at tage synsprøverne – og så var der det med salget, som altid har tiltrukket mig. Det tiltrak mig også, at jeg kunne få en hverdag, hvor dagene ikke var ens. Der er mange facetter i optikerfaget, og den sundhedsfaglige rejse har udviklet sig meget gennem årene. Vi kan meget mere i dag, end vi kunne for ti år siden.
Jobbet har altid været det vigtigste for mig. Vigtigere end beliggenheden. Og det betyder også, at jeg har valgt nogle jobs gennem tiden, som geografisk har ligget langt væk.
Jeg er altid gået efter lederjobbet, for dét, der driver mig ved ledelse, er at kunne spotte dét, man kan ændre. Ændre, så vi kan gøre det bedre for kunderne og for butikken. Ledelse har også drevet mig, fordi jeg gerne vil være den, der bestemmer.
Men det har vist sig, at lederjobbet har langt flere facetter. Det handler nemlig også om at kære sig om andre, tage svære samtaler og hjælpe ansatte til at få det bedre og stå mere sikkert og stærkt og hjælpe dem rent menneskeligt. Det har jeg brugt mere tid på, end jeg troede, jeg skulle, da jeg første gang stod som leder i en forretning i Norge.
På et tidspunkt åbnede jeg min egen forretning i Vintapperstræde, som jeg havde en masse drømme og ideer om. Det skulle være den mest interessante butik i Odense. Jeg hentede selv brillestellene fra Alain Mikli, og jeg hentede dem i hans egen lejlighed i Paris. Herudover havde jeg havde købt et kamera, så jeg kunne optage kundernes øjne – det var meget langt fremme i forhold til, hvordan man ellers arbejdede i Odense.
Jeg fik en masse loyale kunder, men jeg fik ikke nok. Så efter 18-20 måneder fandt jeg ud af, at det var fornuftigt at lade være med at tabe flere penge. Først gik jeg i betalingsstandsning, men måtte sande, at jeg havde underskrevet nogle kontrakter, som gjorde, jeg ikke kunne undgå konkurs. Men jeg fik betalt 86 % af de penge, jeg skyldte, tilbage.Jeg forsøgte at sælge min forretning og havde fat i Heiko Stumbech. Han ville ikke købe min forretning, men han ville gerne købe mig. Så der blev jeg en del af ledelsesteamet.
Jag havde svært ved at finde min vej videre. Men jeg har gennem livet fundet ud af, at jeg ER god til at komme videre. Jeg var rigtig ked af det i en periode, men det var ikke en lang periode. Jeg syntes, det var hårdt og uretfærdigt, og jeg havde gjort alt det rigtige. Men senere kunne jeg se, at jeg havde begået nogle fejl, fordi jeg havde nogle ideer om, hvordan det skulle se ud, som ikke fungerede.
Nu er tiden moden til, jeg skal noget andet. Nu skal jeg hjem.
Hvad betyder det?
Op til jul så vi The Greatest Showman. Vi så den en fredag aften, og jeg endte med at blive rigtig følelsesmæssigt ramt.
Min mor og far er skilt, og min mor har altid gjort alt for os og givet os en masse kærlighed, og jeg synes, jeg forsøgt at gøre det samme for mine børn. Jeg kunne se, hvordan han i filmen kæmper for at gøre det samme for sin familie, og jeg kunne nikke genkendende til at have de drømme. Jeg kunne genkende, når det nogle gange går lidt stærkt, hvor man kan glemme dét, der er helt nært, fordi man er så optaget. Og nu har jeg det sådan, at jeg kommer hjem…
Jeg er jo i virkeligheden et følsomt menneske. Når noget betyder rigtig meget, bliver jeg påvirket af det følelsesmæssigt Og dét, der sker – det har jeg ikke tænkte over, før du spørger nu – er nok, at jeg også godt kan se, jeg har svigtet min familie lidt i mit arbejdsliv. Med de udefra set meget egoistiske valg, jeg har truffet for at få mine drømme og min ønsker opfyldt. Det har ikke kunne undgå at gå ud over min kone og mine børn, fordi jeg ikke har været der så meget for dem.
Jeg har prøvet at være der så meget for dem som muligt, når jeg har været hjemme og muligheden har været der. Vi har altid lavet noget sammen med børnene og involveret dem.
Men ja, jeg bliver rørt, for jeg kan godt mærke, at ambitioner kommer med en pris.
Tror du din familie har det på samme måde?
……
Jeg tror godt, de kan lide den glade, begejstrede far, der kommer hjem fra arbejde med glad og positiv energi.
Det er også det, jeg tænker på. Det handler jo ikke altid om den tid, man er til stede, men om hvordan man er til stede, og hvad det er for en udgave af sig selv, man er til stede med. Masser af mennesker er meget hjemme, men lever et liv de er utilfredse med?
Det er også rigtigt…
Men nu vender du hjem?
Nu vender jeg hjem. Lige præcis. Til min familie. Til mere tid med familien. Men også med en ambition om at få en større butik. Ja, faktisk får jeg to butikker.
Hvad er det, der skal ske?
Jeg overtager et partnerskab i to butikker. Louis Nielsen i Bilka og Rosengårdcentret drives som ét selskab. Det er der tre partnere, der driver, og jeg køber anparterne fra den ene af partnerne, som går ud, og så er vi tre der skal drive det i fællesskab. Det har jeg en masser gode tanker og planer om. Jeg starter her 1. marts, så det er lige om lidt. Der har naturligvis været et langt forløb op til, men det blev officielt i tirsdags,
Jeg tænker meget over min påklædning. Jeg går i ’uniform’ hver dag, og det er jo en kæmpe kontrast. Jeg går i det samme tøj hver eneste dag, og derfor betyder det meget for mig, hvad jeg har på, når jeg har fri. Jeg synes, påklædningen sætter en stemning. Det gør noget, at man har tænkt over at præsentere sig lidt lækkert. Det påvirker også mit eget humør, hvordan jeg er klædt. Det giver mig selvtillid, og jeg er nok meget æstetisk. Jeg kan godt lide ting, der er smukke. God kvalitet. Jeg bliver derfor meget begejstret, når jeg handler hos Ulrik Storm.
