Så vil jeg jo starte med at sige, at jeg er et menneske med et stort ego. Men jeg er også bare et almindeligt menneske, fyldt med fejl, neuroser og dårlig humor. Jeg har rigtig meget humor, kærlighed og romantik i mig – og derfor kæmper jeg måske også med nogle idealer, der ikke findes.
Jeg har i mange år troet, jeg var anderledes end mine forældre, men så fandt jeg ud af, at jeg er præcis som dem. Jeg har gået og været sur over en masse karaktertræk, de havde – men som jeg har fundet ud af, at jeg selv bærer rundt på.
Og så er jeg medejer af filmproduktionsselskabet Goodwill. Jeg er lige blevet far til vores anden dreng og har i forvejen en på knap to år. Jeg har været forlovet i fem år – jeg friede i 2020, men så kom der lige en corona, en spillefilm og to børn "i vejen", så jeg er nok snart nødt til at gentage frieriet.
Når man kommer fra Ullerslev på Østfyn og ud af en ren landmandsslægt, føles København og filmverdenen langt væk. Så det har meget været min egen kamp. Det har altid været min ting – noget jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle komme i mål med, men som jeg altid har gået mod.
Det lykkedes først, da jeg teamede op med Cathrine (Jespers forlovede, red.) og Abbi. Det handler meget om at søge støtte, og det er et smalt nåleøje. Der er så mange dygtige mennesker, der søger de samme penge. Jeg har fået mange afslag gennem de sidste ti år, og det har ofte føltes, som om det aldrig ville lykkes.
Men så søgte vi sammen på mit pitch til historien om en far og søn, der er vokset op som brødre – og så dør bedsteforældrene, og det viser sig, at storebroderen er faderen. Det var der mange, der bed på, og så fik vi mulighed for at lave filmen.
Men det tager et par år at få støtten. Først får man lidt til at skrive, så lidt til at lave en skitse – det er hele tiden små step, indtil de siger: "Okay, I får bevilling til hele filmen."
Cathrine, som jeg har børn med, har jeg også lavet filmen med. Hun har været klipper på filmen, og vi har skrevet den sammen. Det er en meget personlig film, der er lavet fra hjertet og er dedikeret til vores søn.
Men det var hårdt for forholdet. Vi begyndte på filmen i 2021, og undervejs fik vi også børn. Jeg har altid drømt om at lave en spillefilm. Og jeg har altid drømt om at blive far. Jeg havde bare ikke drømt om, at det skulle ske samtidig.
Og så var mit firma samtidig i kæmpe finansielle problemer, og vi stod og skulle fyre tyve ansatte undervejs. Så der var en kæmpe undergangsstemning – samtidig med, at det også var fedt at lave en film.
Det var ret vildt. Så stod landmandssønnen der i København på den røde løber. Pressen var der, og en masse kendte mennesker var kommet for at se filmen. Det var sådan: "Okay, gider I komme og se MIN film?"
Og så stod jeg der og skulle holde tale, og efter filmen kom Keld og Hilda helt grædefærdige hen og lykønskede mig og fortalte, hvor meget filmen havde rørt dem. Det kommer jeg aldrig til at glemme.
Jeg tror, det var på premieredagen eller dagen før, at de fleste anmeldelser kom. Og jeg kunne naturligvis ikke lade være med at følge med og læse dem. Det var nervepirrende og både op- og nedtur. Filmen fik fem stjerner i Politiken, men så fik den tre stjerner i Soundvenue.
Nej. Det kunne jeg ikke. Det er jo en meget personlig film. Den er lavet på min måde, og de valg, der er truffet, er mine valg. Så hvis folk ikke kan lide dem, føler jeg lidt, det er mig, de ikke kan lide.
Men det kom lidt bag på mig, at jeg havde det sådan. Jeg vidste jo præcis, hvilken film jeg havde lavet, og hvilken følelse folk ville få – derfor blev jeg overrasket, når det var nogle helt andre ting, der blev trukket frem.
Og jeg var ret sikker på, at den ville få fem og seks stjerner. Den fik bare aldrig seks stjerner – men mange fire. Og det er jo overvejende positivt.
Ja ja, det er superfint. Jeg føler bare, at fire stjerner er lidt ligegyldigt – for det får alle film. Men det var mere det, at når jeg læste anmeldelserne, følte jeg ikke, de havde forstået filmen.
Børsens anmeldelse var den eneste, hvor jeg tænkte, at han havde forstået, hvad filmen drejede sig om – hvad der var vigtigt, og hvad man skulle fokusere på. De andre anmeldelser fik mig til at tænke: "Okay, det var dét, du ville fokusere på?"
Jo. Det gjorde jeg!
Der er mange, der tror, det er et mysterium, hvem faderen er. Og derfor sagde Filminstituttet også, at det skulle vi ikke afsløre. Men det er jo ikke dét, der er det vigtigste. Det bliver afsløret så tidligt i filmen, at det ville være et dårligt mysterium.
Filmen handler om relationer. Om at relationer ikke handler om, hvad der står på et stykke papir eller hvilke gener, man har. Det handler om, hvad man har gjort for hinanden, og hvor meget man har været der for hinanden.
Ja, for det er synd, hvis de ikke fanger det. Omvendt skal en film jo også kunne stå selv og vise dig, hvem den er, på en overbevisende måde. Jeg kan jo ikke gå rundt og fortælle alle det.
Har temaet fået dig til at tænke over dine egne relationer og din rolle som far?
Ja, 100 %. Det er gået op for mig, at det først er nu, jeg lærer mig selv at kende. Jeg havde nok et meget romantisk billede af, hvordan det ville være – og så er det også bare hårdt.
Det er sådan en vedligeholdelsesting hver eneste dag, hvor man skal sætte sig selv til side, ikke sidde begravet i sin telefon, men være nærværende og opdrage. Og det prøver jeg virkelig. Jeg er meget ego-agtig og har brug for "mig-tid", men nu kan det ikke kun handle om mig længere.
Ambitionerne er… jeg vil jo bare gerne lave film. Lige nu er jeg i en mere refleksiv periode, hvor jeg skal finde ud af, om jeg vil gennemgå det hele igen. Jeg skal jo starte forfra… og det tager hurtigt tre-fire år.
Men vi lever også fint i Goodwill af de mere kommercielle projekter, hvor vi laver en del kampagner for organisationer og NGO’er – projekter, hvor man forsøger at sælge viden og bedre beslutninger til folk. Det synes jeg er fedt.
Kort sagt vil jeg bare gerne lave film, der gør verden til et bedre sted.
Og så har jeg faktisk lavet en spillefilm, Fugleflugt, som vi lavede før Sønnike. Den handler om en kvinde, der flygter fra sin voldelige mand under corona-lockdown. Den er næsten færdig, men vi mangler de sidste penge til at lave den helt færdig. Så hvis der sidder nogen derude, der vil støtte økonomisk… Det synes jeg også er en god film, der kan gøre verden til et bedre sted.
Jeg er typen, der går i basic hvide t-shirts, Carharrt – og hvad end jeg får i julegave ha ha…
