Jeg hedder Henrik Bjørnhardt-Hansen og er 44 år. Jeg er født og opvokset i trygge rammer på Midtfyn. Født i Fåborg og opvokset i Brobyværk, hvor jeg senere også kom tilbage, da vi selv fik børn og så værdien af en opvækst tæt på bedsteforældre.
Jeg flyttede til Odense som 17-årig for at spille fodbold i OB. Ligesom mange andre klarede jeg ikke nåleøjet, så jeg tilbragte mange år i de forskellige divisionsklubber, som har givet mig så mange fantastiske venskaber og relationer.
Jeg er gift og har to børn, og for fem år siden flyttede vi af arbejdsmæssige årsager til Middelfart. Jeg er medejer af en forretning, Moni Worldwide, hvor vi er importør for et traktormærke, der hedder Deutz-Fahr i fire, snart fem lande. Og så er jeg medejer af et padelcenter i Middelfart.
Jeg er placeret i en branche, hvor jeg er malplaceret rent personligt. Men jeg blev trukket ind til en kaffesnak, hvor jeg oprigtigt troede, at Thomas, som har stiftet forretningen, blot ville have et større sponsorat i padelcenteret. Men han havde en helt anden agenda. Hans forretning var begyndt at vokse og kunne få muligheden i flere lande, men det havde Thomas ikke helt lysten til at udforske, selvom han sagtens kunne se potentialet. Han ville derfor høre, om jeg kunne se mig blive direktør og medejer. Jeg tænkte – som jeg nok også fik sagt lidt ubehøvlet – at jeg formentlig ikke kunne finde noget, der er mere kedeligt end traktorer. Men vi talte om, hvad det var, for hele agro-landbrugsbranchen er på mange måder meget gammeldags, og Thomas ville gerne prøve at skubbe lidt til det hele ved at tænke nye tanker. Jeg kunne godt se et stort potentiale i den verden.
Mennesker, der ikke bevæger sig i den verden, som jeg selv er en del af, ved ikke, hvor stor den er. Det er en kæmpe branche og økonomi og med meget passionerede mennesker både i forhold til brands og produkter. Så snakken modnedes over et par måneder, og for to år siden sagde jeg ja til at komme med. Og det er gået fornuftigt, forretningen er vokset voldsomt. Vi har modtaget vores først Gazelle, er i gang med at bygge nyt domicil i Middelfart og er ved at få et nyt brand ind næste år, da vi via vores entré i nye lande nu lige pludselig har en masse opmærksomhed rettet imod vores forretning, da vi som en af få aktører dækker hele Norden.
Det er en hverdag, som er præget af mange tanker, da vi hele tiden har et ønske om at være på forkant. Vi kommer ikke til at gøre som de andre, vi må gerne stikke lidt ud.
Hvad gør alle andre?
De gør, som de altid har gjort, og det er lidt den tankegang, vi som forretning gerne vil udfordre.
Hvad er det?
De sælger på samme måde, som de har gjort i tyve år. Man er ikke særligt nytænkende, men meget traditionsbundne i den her branche. At købe en traktor og købe en bil burde være samme oplevelse, men sådan er det slet ikke. Det er meget oldschool. Jeg siger jo ikke, man skal kunne købe en traktor online med sit kreditkort på samme måde, som man køber en Tesla – men jeg vil også gerne stille spørgsmålet ’hvorfor ikke?’. Det burde kunne lade sig gøre, hvis man kigger fremad. Vi tager nogle tæsk en gang imellem, fordi vi stikker næsen frem – og nu siger jeg vi, men det er primært mig – for jeg føler det er nødvendigt at turde stiller mig op på en ølkasse og siger nogle ting, som man snakker om i branchen, men som ikke mange tør sige. Vi er f.eks. det eneste traktorbrand, hvor man kan slå op se, hvad en traktor koster. Den koster det, den koster, og den koster det samme alle steder – og dér trykker vi en hel branche på maven. Men vi prøver at finde vores egne vegne i en verden, som er bundet af loyalitet. Folk er ekstremt brand-loyale
Men det er jo også godt nok, hvis man er dem, de vælger?
Ja. Vores brand er et af Europas fem største. Størrelsesmæssigt. Brandmæssigt er vi efter de andre. Og det tager tid. Vi overtog importen i 2022, hvor de lå på en markedsandel på 0,9 % og den har vi vækstet til 14-15 % i Danmark, men at indhente 10 års manglende brandingstrategi tager tid. Men vi knokler på og kan glædeligt se, at vi de seneste to år har været det hurtigst voksende traktor mærke i Danmark og i 2024 også bliver det i Sverige.
Hvordan har du gjort det?
Jeg tror, det er den transparens og tilgængelighed, hvor vi viser, at en traktor koster det her. Det har der ikke været før. Og det viser, at der er potentiale i brandet. Det er svært at flytte folk, men det, der er interessant, er, at vi kan se, de kunder, vi får ind, er nogle, vi flytter fra andre. Vi gik fra en omsætning på omkring 100 millioner i 2021-2022, og året efter havde vi vækstet med tre-fire gange, så vi kan jo se nogle spændende perspektiver. Sidste år faldt den lidt, fordi vi er præget af konjunkturer og hvad, der sker ude i verdenen. Vi er blandt andet importør i Ukraine også, som er Europa’s største landbrugsland, og hvor der normalt sælges dobbelt så mange traktorer i det land alene sammenlignet med hele Norden – og det er lidt svært i øjeblikket, indtil der kommer en afslutningen på krigen. Samtidig har vi kigget ind i nogle voldsomme rentestigninger, som heldigvis er på vej den rette vej og nogle CO2-afgifter på landbruget i Danmark, som først for nyligt er blevet konkrete, men har været drøftet i næsten to år, hvilket har bremset meget i hele branchen
Jeg har i næsten tyve år arbejdet med logistik og transport og bygget forretninger i Danmark, Kina, USA og Polen for et par danske virksomheder og haft succes med at få dem det til at vokse. Så var jeg i en virksomhed i Kolding, der hed Prime Cargo, som blev købt af DSV. Men min hjerne fungerer ikke med 80.000 kolleger. Min hjerne er for kreativ eller anderledes til at være i kasse/silotænkende organisationer. Hvis jeg skulle med videre i noget, der er så stort, som DSV, så skulle jeg have lov at gøre tingene på min måde.
Det kunne ikke lade sig gøre. Derfor blev jeg groundet i en længere periode grundet nogle klausuler, og i den periode byggede jeg et padelcenter i Middelfart med min gode ven Jesper. Herefter begyndte jeg i transportbranchen igen i et større dansk transportfirma, hvor vi præsenterede en plan for dem om at kunne åbne i Kina. Jeg har tilbragt så meget tid derude de seneste ti år og havde fået skabt så stærke relationer til kollegaer fra Prime Cargo, at de var indstillet på at turde følge efter, hvad jeg og en anden præsenterede for dem. I 2021 åbnede vi syv kontorer og ansatte tæt på 100 mand, som stolede på, vi havde en solid plan og strategi. Og jeg kan med glæde se i dag, at det stadig følger planen med åbning i flere lande. Det gør mig stolt at have støbt fundamentet og kunne se, at det stadig vokser.
Hvad er du bedst til?
Jeg er formentligt god til at identificerer potentialer og det kan være i mange ting…
Men hvad er du bedst til?
Min hjerne kredser jo om kommercielle muligheder og strategi/udvikling, samt hvordan jeg hele tiden får skabt nogle rammer indenfor ledelse, så folk trives i de funktioner, de er i.
Da vi talte sammen inden interviewet, sagde du, at du ikke ved noget om traktorer, og at det ikke interesserer dig?
Det tekniske i en traktor er altså ikke verdens mest sexede produkt, men forretningen interesserer mig. Når man bevæger sig i det hver dag, begynder man at vide lidt om produkterne. Men jeg ville blive mast, hvis jeg sad med en, der har været i traktorverdenen i 10-20 år, og blive kørt under gulvet i tekniske spørgsmål. Men det interesserer mig heller ikke. Det, der interesserer mig, er at have fået skabt den her bevægelse i vores forretning.
Jeg har skabt rammer, hvor folk trives. Jeg nægter at gå på kompromis i forhold til ressourcer. Vi konkurrerer i et marked, hvor de gode folk er svære at få. Du konkurrerer ikke på løn mere. Du konkurrerer på betingelser. Kultur, værdier og taknemmelighed for, at folk gør en indsats.
Jeg er en moderne leder. Jeg vil gerne tænke det hele menneske og går op i at folk trives, at der er nogle rammer, og at de rammer passer ind i det private liv.
Men det er jo det rigtige at sige…?
Ja, men… et konkret eksempel: Jeg er i Norge med en kollega og på vej hjem siger han: ”Jeg er nødt til at købe en gave til min søn, fordi jeg har været ude at rejse.” Jeg siger: “Den køber du på firmakortet.” Han siger: “Det har jeg aldrig prøvet før.” Nej, men det er sådan, vi gør her.
Når jeg beder folk om at yde noget og være væk hjemmefra, skal de synes, det er sjovt. Jeg kigger også på ressourcer. Vi skal aldrig derhen, hvor nogen er ved at knække af stress. Vi skal være foran på ressourcer. Så kan det godt være, vi i perioder er for mange, men det er meget værre, hvis nogen knækker, fordi der er for meget af lave. Vi har en on-going dialog om opgaver og hvad der fylder hos hver enkelt. Jeg vil gerne være digital og se på, om der er opgaver, der kan flyttes fra et menneske, så energien kan bruges på andet. Alle de dumme, trivielle opgaver forsøger vi at pille væk, så folk kan bruge tiden på at skabe værdi.
Hvor meget fylder dit arbejde?
Det er et godt spørgsmål. Det fylder fra jeg står op, til jeg går i seng, men det er jo et sammensurium af alt muligt andet. Jeg kan ikke sige, jeg arbejder fra 7-18. Jeg er vokset op med selvstændige forældre, som blandt andet jo betød, at jeg tilbragte en stor del af min barndom i en idrætshal, hvor vi far var halinspektør og min mor drev sin egen forretning - det er en livsstil. Jeg altid arbejdet sådan, for det er sådan jeg er opvokset. Jeg har bare tidligere ikke haft ejerskab af de virksomheder, hvor jeg har været ansat. Arbejde er det første, jeg gør, når jeg står op, og det sidste når jeg går i seng.
Giver du så dit personale mulighed for samme?
Hvis de har brug for at arbejde hjemmefra, gør de det.
Hvad hvis en af dine ansatte vil være væk et par timer midt på dagen?
Det ville jeg aldrig sige noget til, det styrer de selv,
Jeg er i endnu højere grad nødt til at efterleve det, fordi vi vækster. For at skulle erstatte mennesker, der er gået kolde i en vækst, vil have markant større omkostninger end at køre rovdrift på folk, fordi vi vækster. Skal vi vækste? Ja. Og der ligger spændende ting de næste to-tre år og en forventet exit strategi om fem-syv år ude i fremtiden. Det er jo planen – at det skal være så stort, at nogen synes, det er interessant. Men omkostningen, hvis folk begyndte at forsvinde, ville være markant værre end, hvis vi manglede noget af vækststrategien.
Vi er afhængige af de mennesker. De mennesker, der sidder bagved – hvis de forsvandt, havde vi ikke noget. Så den taknemmelighed over at have fundet folk, der synes, det er sjovt at være med på rejsen, er vigtigere for os end vores omsætning. Jeg skal sikre, at vores bagland fungerer. Og jeg ved, at vi er lykkes med at skabe noget, hvor vi er sammen om det, hvilket også betyder at vi har en kollektiv bonus model.
Hvad laver du, når du ikke arbejder?
Sjovt spørgsmål – for så er svaret nok, at jeg kører ud i mit padelcenter. Men er det så arbejde? Jeg suger i hvert fald luft derude og har et afbræk fra traktorverdenen, men der er jo bare andre opgaver, der skal løses dér.
Hvis man vækster meget i en virksomhed, er der nogle krav til finansiel rapportering. Og der har vi det privilegium familiemæssigt, at min kone har siddet i forskellige økonomiledende stillinger og nu er blevet en del af forretningen. Hun ønskede at komme ned i tid, og så var der også nogle lavpraktiske ting omkring vores børn og logistik, som hun kunne give noget tid.
Så du har ladet din kone gå ned i tid, så hun kan tage sig af din forretning og ordne det derhjemme, og du kan lave det, du vil?
Nej..ha ha… det er et sammmensurium af det hele. Udover arbejde og padelcentret, har jeg også været træner for Middelfarts Danmarksseriehold i fodbold, fordi det er enormt givende at lære fra sig. At kunne træne nogle unge gutter og give dem nogle værktøjer – både fodboldmæssigt og menneskeligt. Og det har også været et sted, hvor jeg har suget luft.
Men én ting er at suge luft og gerne ville en masse – men det vil jo altid være på kompromis af noget andet?
Det er svært at spørge teenagebørn, om man er nok til stede. For de vil jo nærmest helst være foruden. Vi har et privat hjem, hvor både vores børn og deres venner elsker at være og jeg tror, de vil sige, at det er et rart sted at være, og at jeg er der. Men det er ikke sådan, at jeg slider vores hus i stykker., vil jeg gerne indrømme.
Jeg kan godt lide at være ude og har stadigvæk enormt mange venskaber, som er tilbage, fra jeg selv var 15-17 år og med mennesker, som betyder uendeligt meget for mig. De fleste er skabt igennem fodbolden, og her har vi nu fået padel at deles om. Ligeledes elsker jeg at netværke, og jeg tror på, at man skal investere noget af sig selv, for at få noget tilbage – både viden og tid
Det skal jeg formentlig, indtil vi sælger forretningen.
Så sælger du den for X antal millioner. Hvad skal du så? Hvad drømmer du om?
Det ville jo være en drøm at kunne være uafhængig. Men uagtet hvordan det ender, kunne jeg ikke forestille mig, ikke at finde noget andet, som jeg vil finde interessant at kaste mig over. Alle, som kender mig, havde ALDRIG set noget med traktorer komme inklusiv mig selv. Men da jeg gerne vil dele min viden, forventer jeg at komme til at lave noget mere bestyrelsesarbejde – hvor jeg allerede er lidt i gang. Jeg drømmer om at lave noget, hvor jeg kan bruge mit netværk, og jeg har allerede nogle ideer.
Nu har vi talt en time, og uanset hvad jeg har spurgt om, har dit svar handlet om arbejde. Drømmer du om noget, der ikke har med arbejde at gøre?
Jamen, jeg er glad. Jeg har det godt. Min familie har det godt. Jeg er noget for mine venner. Min største drøm er nok at få skabt nogle børn, som trives i det, de laver. Og finder en vej i livet, der er sjov for dem. Selv vil jeg bare gerne kunne trække mig tilbage og nyde tilværelsen med et padelbat, solskin – og måske med en computer. Jeg kommer aldrig til ikke at arbejde. Jeg vil aldrig kunne lade være med at sidde og kigge i potentialer.
Hvad med din påklædning. Hvad betyder den for dig?
Den betyder enormt meget og det er et sted, jeg ikke går på kompromis. Jeg er meget afslappet og loose. Når vi skal på messe i næste uge, står der folk overalt i skjorter og med logoer – og det kan jeg ikke. Jeg føler mig nærmest fanget. Jeg vil hellere kunne troppe op i en hoodie eller t’shirt, og jeg har hen over årerne taget mange snakke om dette, for ens påklædning er jo ikke ensbetydende med den viden og ressourcer, folk besidder.
En stort tak til Henrik Hansen for at stille op til 'Man of The Month'.
